Kommunikationsrådgiver søges

Vi søger en kommunikationsrådgiver med erfaring inden for projektkommunikation
 
Novafos er et nyetableret vandselskab i ni nordsjællandske kommuner. Vi er dannet af seks tidligere forsyninger og er nu i alt ca. 300 medarbejdere. Vi sørger for, at der er rent vand i hanen hos vores forbrugere, og at spildevand og regnvand ledes væk og renses.
 
Vi søger en kommunikationsrådgiver, der kender sine målgrupper, tænker strategisk og gerne har erfaring fra planlægnings- og anlægsprojekter bl.a. inden for klimatilpasning.
Du skal være med til at udvikle og ensrette praksis og strategier inden for projektkommunikation i vores nye organisation.
Derudover skal du være med til at udvikle Novafos’ nye hjemmeside.